John Mearsheimer (f. 1947) er en fremtrædende amerikansk politolog, professor ved University of Chicago og tidligere kaptajn i luftvåbnet. Er verdenskendt som hovedmanden bag teorien offensive realism inden for internationale relationer. Gennem en række kritiske bøger har han analyseret stormagtspolitik, den israelske lobbys magt i USA og politiske lederes løgne. Mearsheimer opnåede folkelig berømmelse for sin profetiske analyse af Ukraine-krisen. Allerede i 2014 advarede han om, at NATO’s østudvidelse udgjorde en eksistentiel trussel for Rusland, og at Vestens politik ville provokere russerne til en militær reaktion. Da krigen brød ud i 2022, gik hans forelæsninger viralt på internettet med over 30 millioner visninger. Modsat den vestlige konsensus argumenterer han for, at krigen i høj grad var provokeret og kunne være undgået med realpolitisk diplomati frem for liberal moralisering.

• Teoretisk sværvægter: Uddannet fra West Point og professor i Chicago; kendt som arkitekten bag moderne realisme i international politik.
• Profetisk Ukraine-analyse: Forudså i 2014, at NATO’s udvidelse mod øst ville tvinge Rusland til en militær modreaktion.
• Kritik af Vestens blinde vinkel: Mener at Vesten har ladet sig blænde af liberale værdier frem for de globale styrkeforhold.
• Stor gennemslagskraft online: Hans analyser har rundet over 30 millioner visninger. Har nu sin egen YouTube-kanal til at uddybe sine teorier.

John Mearsheimer (1947) er en amerikansk politolog med speciale i internationale relationer. Han er uddannet på det amerikanske militærakademi West Point i årene 1966-70. Han gjorde derefter tjeneste i det amerikanske luftvåben, hvor han opnåede rang af kaptajn, inden han forlod militæret for at studere internationale relationer på University of South California. I 1981 skrev han sin Ph.D.-afhandling på Cornell University, og i 1982 blev han ansat på University of Chicago, hvor han har været ansat siden.

Mearsheimers doktorafhandling udgjorde grundlaget for hans første bog: Conventional Deterrence, som udkom i 1983. I 2001 udkom The Tragedy of Great Power Politics, hvor Mearsheimer i detaljer fremlægger sin realistiske teori for internationale relationer. I 2007 skrev han sammen med kollegaen Stephen Walt en kritik af den israelske stats uforholdsmæssigt store indflydelse på amerikansk udenrigspolitik: The Israel Lobby and U.S. Foreign Policy. I 2011 fulgte Why Leaders Lie: The Truth About Lying in International Politics, hvor Mearsheimer påviser, hvorledes alle politiske ledere lyver over for deres vælgere, når det tjener deres politiske interesser, mens de kun sjældent lyver over for deres internationale samtalepartnere. Og i 2018 kom så Mearsheimer store kritik af den liberale skole indenfor studiet af internationale relationer: The Great Delusion: Liberal Dreams and International Realities.

Sideløbende med disse bogudgivelser har Mearsheimer publiceret en lang række videnskabelige artikler.

Mearsheimer kom til en bredere offentligheds kendskab i 2015, hvor han gav en timelang forelæsning baseret på en artikel fra 2014 med titlen: “Why the Ukraine Crisis is the West’s Fault”. I denne forelæsning anvender Mearsheimer sin realistiske teori til at forklare udbruddet af borgerkrigen i Ukraine i 2014, og han forudsiger, at hvis ikke USA og NATO er villige til at forhandle med Rusland om en ny sikkerhedspolitik for hele Europa, som anerkender Ruslands sikkerhedspolitiske behov, vil Vestmagternes handlinger uvægerligt provokere Rusland til at søge en militær løsning. Mearsheimers påstand er, at NATOs udvidelse mod øst siden 90erne har udgjort en eksistentiel udfordring for Rusland, og at denne udvidelse derfor vil ende med en krig mellem Rusland og NATO.

I 2022, da Rusland som forudsagt invaderede Ukraine, fik denne forelæsning et nyt liv på internettet, og den er i skrivende stund set mere end 30 millioner gange. Hvor konsensus blandt vestlige kommentatorer er, at Ruslands angreb på Ukraine var “uprovokeret”, påviser Mearsheimer med stor teoretisk stringens, at krigen i høj grad var provokeret, og at den kunne have været undgået, hvis blot beslutningstagerne i USA/EU/NATO havde anvendt en mere realistisk tilgang til begivenhederne, frem for den liberale moraliserende og værdibaserede tolkning, som gjorde dem blinde over for virkeligheden og de reele globale styrkeforhold.

Mearsheimer er fast gæst på en lang række podcasts, hvor han forklarer de internationale begivenheder i lyset af sin realistiske teori. I juli 2026 oprettede han sin egen egen kanal på Youtube, hvor planen er at gå mere i dybden med de teoretiske aspekter af den realistiske teori for internationale relationer, end det er muligt i de mange interviews, hvor fokus mere er på aktuelle begivenheder. [ Luk fuld-længde tekst ]

Judging Freedom er et online interviewprogram skabt af den libertarianske jurist og tidligere Fox News-analytiker, Andrew Napolitano (f. 1950). Efter en suspension i 2017 og endelig fyring fra Fox i 2021 grundet kritik af USA’s krigspolitik, lancerede Napolitano sin egen platform. Programmet fokuserer på amerikanske og internationale forhold, hvor han interviewer faste analytikere som John Mearsheimer og Jeffrey Sachs.

• Baggrund som dommer: Andrew Napolitano er uddannet jurist og har fortid som højesteretsdommer i New Jersey og universitetsprofessor.
• Brud med Fox News: Han blev suspenderet i 2017 efter konspirationsteorier om Obama, og endegyldigt fyret i 2021 efter anklager om sexchikane.
• Politiske holdninger: Han er libertarianer og abortmodstander, samt stærk modstander af USA’s “war on terror” og indskrænkelse af frihedsrettigheder.
• Kendte faste gæster: Hans online show har faste ugentlige indslag med kendte analytikere som John Mearsheimer, Jeffrey Sachs og Douglas MacGregor.

Judging Freedom er et interviewprogram på de sociale medier, hvor juristen Andrew Napolitano (født 1950) interviewer en række gæster med specialviden om amerikanske og internationale forhold. Judge Napolitano har en juridisk uddannelse, og i sit tidligere virke var han bl.a. højesteretsdommer i delstaten New Jersey og universitetsprofessor på en række amerikanske universiteter. I 1997 blev han tilknyttet Fox News som politisk kommentator, og i 2010 fik han sit eget show på Fox, Freedom Watch, hvor han især kommenterede de indenrigspolitiske forhold i USA.

I 2017 udtalte han for åben skærm, at Donald Trumps private telefon i en periode var blevet aflyttet af én af de britiske efterretningstjenester i samarbejde med de amerikanske myndigheder, alt sammen efter ordre fra præsident Obama. Dette var lidt for meget konspirationsteori for ledelsen på Fox News, som suspenderede ham i en periode, før han senere på året vendte tilbage på skærmen. Denne suspension bragte ham imidlertid i en bredere offentligheds søgelys, og Napolitano fremturede med sin principielle kritik af den amerikanske stat uden hensyntagen til, om den udøvende magt var i hænderne på en ​demokrat eller en ​republikaner.

Judge Napolitano er libertarianer, abortmodstander og stærkt kritisk over for USA’s “war on terror”, som ifølge Napolitano kun har ført til “forever wars” og en indskrænkelse af de amerikanske borgeres frihedsrettigheder. Den redaktionelle linje på Fox News, som er ejet af mediemogulen Rupert Murdoch, har altid været at bakke op om USA’s krige overalt i verden, så i 2021 blev Napolitano endegyldigt fyret fra Fox, ikke på grund af sine politiske holdninger – det ville jo være i strid med de grundlovssikrede amerikanske frihedsrettigheder, som han højlydt forsvarer på sit show – men derimod officielt som følge af en anklage om sexchikane. Som det er blevet reglen i USA, er den blotte anklage om sexchikane nok til at skaffe sig af med ubekvemme kritikere uden en juridisk undersøgelse og uden rettergang. Napolitano er aldrig blevet retsforfulgt, endsige dømt for disse anklager, hvilket ikke betyder, at han er uskyldig, med mindre man – som Napolitano – bekender sig til retsstatsprincippet om “innocent unless proven guilty”.

I 2021 oprettede Napolitano Youtube-kanalen Judge Napolitano – Judging Freedom, som siden har knopskudt og nu kan findes på stort set alle video- og podcasts tjenester på internettet. Napolitano har skabt en platform, hvor han interviewer en lang række tilbagevendende analytikere (Tordenskjolds soldater) på faste dage​: John Mearsheimer, Jeffrey Sachs, Larry Johnson, Ray McGovern, Joe Kent, Larry Wilkerson, Douglas MacGregor, Seyed Marandi, Pepe Escobar, Max Blumenthal og mange, mange flere – og derudover finder han fra tid til ​anden nye ansigter, som kan give meningsfulde bidrag til debatten om USA​’s ageren på den internationale scene.

Og hvis du har penge til overs, som du ikke ved, hvad du skal bruge til, kender Napolitano en mand, som kan sælge dig ægte guld meget, meget billigt…

[ Luk fuld-længde tekst ]

Jeffrey Sachs (f. 1954) er en amerikansk økonom og professor ved Columbia University. Han har rådgivet FN om fattigdom og klima. I 1990’erne designede han Polens succesfulde overgang til kapitalisme. Han forsøgte at gentage succesen i Rusland. USA nægtede dog at give økonomisk støtte. Det førte til et russisk kollaps via “chok-terapi”. Sachs mener, at katastrofen skyldtes, at USA ignorerede hans råd. Sachs er en kendt systemkritiker. Han modsætter sig NATO’s ageren i Ukraine og USA’s “forever wars”. Han ønsker diplomati med Rusland og Kina. Denne kritik har gjort ham uønsket i traditionelle medier. Han optræder i dag primært på alternative platforme.

• Østeuropæisk reformator: Arkitekt bag Polens succesfulde overgang til kapitalisme, men mislykkedes i Rusland, fordi USA nægtede at yde økonomisk støtte.

• Debatten om chok-terapi: Forbindes ofte med begrebet, men Sachs mener selv, at Ruslands kollaps skyldtes, at USA ignorerede hans råd om kapitalbuffere.

• FN-rådgiver: Professor ved Columbia University og tidligere top-økonomisk rådgiver for FN med fokus på fattigdom og klima.

• Udenrigspolitisk kritiker: Modstander af NATO’s adfærd før Ukraine-krigen og USA’s “forever wars” samt fortaler for diplomati med Rusland og Kina.

• Udelukket fra mainstream: Hans skarpe systemkritik har gjort ham uønsket i traditionelle medier, hvorfor han i dag bruger alternative platforme.

Jeffrey Sachs (født 1954) er en amerikansk økonom og politisk analytiker. Han er uddannet på Harvard og nu ansat på Columbia University. Sachs har været økonomisk og politisk rådgiver for en lang række nationale og internationale institutioner, bl.a. var han i en årrække særlig økonomisk rådgiver for FNs generalsekretær. 

I 90erne var Sachs rådgiver for en række østeuropæiske regeringsledere, som efter Sovjetunionens opløsning og østblokkens fald stod med store økonomiske udfordringer i forbindelse med de tidligere planøkonomiers indlemmelse i det globale kapitalistiske system. Således var han én af ankermændene bag Polens succesfulde overgang til kapitalismen. 

Efter succesen i Polen blev Sachs udnævnt til rådgiver for den russiske stat, først for Mihail Gorbatjov og siden for Boris Jeltsin. I Polen havde Sachs kunnet tilvejebringe store amerikanske kapitalindsprøjtninger, som havde mildnet Polens overgang til markedsøkonomien, og han havde forventet at kunne gentage denne succes i Rusland med lignende økonomiske midler. Men til Sachs’ store overraskelse nægtede de amerikanske myndigheder nu at investere i den russiske økonomi. Uden denne kapitalbuffer blev den russiske overgang til kapitalismen en katastrofe, som fik den russiske økonomi til at bryde fuldstændig sammen. 

De økonomiske metoder, som førte til dette sammenbrud, blev siden kendt under navnet “chok-terapi”, og Sachs bliver ofte beskrevet som ophavsmand til denne doktrin. Men ifølge Sachs var årsagen til det russiske sammenbrud netop, at man IKKE fulgte hans råd. I stedet for at tilvejebringe de kapitalbuffere, som kunne mildne overgangen til en markedsøkonomi, tillod de amerikanske magthavere et totalt kollaps af den russiske økonomi. Det har Sachs aldrig tilgivet dem.

I årene efter den russiske fiasko beskæftigede Sachs sig især med at styrke udviklingslandenes økonomier. Op gennem 00erne arbejdede han især med fattigdomsbekæmpelse og klimaforandring, overvejende i FN-regi.

Sachs kom til den bredere offentligheds kendskab i 2015, da han var medunderskriver på et åbent brev til Angela Merkel, hvori den tyske regering blev kritiseret for dens rolle i håndteringen af den græske gældskrise. 

På dette tidspunkt havde podcast-mediet etableret sig på internettet, og Sachs lod sig interviewe på en række platforme, sideløbende med at han skrev kronikker til traditionelle vestlige medier, hvori han kritiserede den gældende økonomiske konsensus blandt amerikanske og europæiske magthavere.

Sachs var blandt de første, som kritiserede NATOs og vestmagternes aggressive adfærd i optakten til krigen i Ukraine, ligesom han er mangeårig kritiker af USA’s “forever wars” og fortaler for venskabelige diplomatiske relationer til Rusland og Kina.

Denne kritik har bl.a. a. betydet, at Sachs i dag er persona non grata i de traditionelle medier. Til gengæld er han meget efterspurgt i de alternative medier, hvor man kan finde ham på mange platforme.

[ Luk fuld-længde tekst ]